AVG Whitelisting-tjenesten

AVG Whitelisting-tjenesten er primært beregnet til softwareproducenter og -leverandører, der vil undgå tab, der skyldes mulige falske positive antivirusdetekteringer af deres software. En "falsk positiv" opstår, når AVG fejlagtigt identificerer et malwarefrit program som skadeligt. Falsk positive kan forekomme fra tid til anden med hvilken som helst antivirussoftware, fordi der føjes nye virusdefinitioner til programmets database.

Denne tjeneste er gratis, og det er ikke nødvendigt at eje en AVG-licens for at bruge den.

 
 
 

Sådan virker det

Hvis du ønsker din software dækket, skal du tilmelde dig AVG Whitelisting-tjenesten. Hvis vi skal kunne analysere dine filer, skal du give os filerne eller installationspakkerne til din software.

Det digitale certifikat

Hvis du bruger et digitalt certifikat til at signere din kode, kan du føje din digitale signatur til vores database, der er tillid til. Validering med digital signatur er den mest effektive måde at forhindre falsk positive på.

AVG Whitelist FTP

Du kan overføre alle relevante filer til AVG Whitelist FTP-serveren eller gøre dem tilgængelige til download på dit websted.

Sådanne filer downloades automatisk, udpakkes (hvis der er tale om pakkede filer eller en installationspakke) og scannes af AVG-programmet. Der indgår yderligere en analyse for at identificere filtypen, beregne checksummen osv. korrekt. Alle de indsamlede oplysninger om filerne gemmes i AVG Whitelist-databasen.

De data, der indsamles ved hjælp af ovenstående procedure, bruges som led i vores kvalitetsprocesser for at forhindre, at din software bliver detekteret som falsk positiv.

De indsendte programmer og installationsfiler bruges ikke som almindelige programmer til slutbrugere (f.eks. til installation).

Sådan leveres filer til hvidlister

Hvidlistning med digitalt certifikat eller kontoen på AVG Whitelist FTP-serveren er tilgængelige efter anmodning. Kontakt os ved hjælp af vores webformular, og vælg "Application whitelisting" i rullemenuen.

Hvad AVG Whitelisting-tjenesten IKKE er

AVG Whitelisting-tjenesten er IKKE beregnet til nødrapporter om falsk alarm. Hvis du skal rapportere en eksisterende falsk detektering af din software, skal du kontakte os ved hjælp af vores webformular.

Tekniske detaljer

Vigtige begreber

  • AVG Whitelist-tjenesten – den tjeneste, der er beskrevet i dette dokument
  • AVG FTP-server – lagerplads, der stilles til rådighed af AVG Technologies til brugere af AVG Whitelist-tjenesten
  • AVG Whitelist-databasen – intern AVG-database til lagring af data, som AVG Whitelist-tjenesten har indsamlet

Hvilke filer skal du overføre?

  • Installationspakker, pakkede filer (zip, rar, 7z, iso osv.)
  • Hvis overførslen skal ske hurtigere, kan du udelukke visse filer (f.eks. store mediefiler) og blot overføre følgende vigtige filtyper (overføres separat eller som pakket fil): *.bat, *.cmd, *.com, *.exe, *.dll, *.scr, *.cpl, *.drv, *.ocx, *.pif, *.sys, *.vxd, *.vbs, *.js; *.ax, *.acm, *.pdf; *.html
  • Hvis der er filer med "delta-opdatering", som dit program bruger, og den endelige binære fil er et resultat af anvendelsen af denne opdatering, skal du bemærke, at vi altid er interesseret i hele filer, der er fuldt opdateret. De er de eneste, der kan bruge til effektive hvidlister.
  • APK-filtyper – Android-programpakker. Hvis du er mobiludvikler, skal du nævne det i din anmodning, så vi kan konfigurere din AVG Whitelist-konto korrekt.

Hvilke filer må du IKKE overføre?

  • Malware, adware, cracks eller keygens er ikke velkomne
  • Overfør ikke multimediefiler (medmindre de er en del af dit program)
  • Pakkede filer, der er opdelt i flere dele (giv os besked, hvis du har sådanne filer)
  • Pakkede filer, der er beskyttet med adgangskode (giv os besked, hvis du har sådanne filer)

Oplysninger om tilslutning til AVG Whitelist FTP-serveren:

Adresse: ftp://whitelist.avg.com
Port: 21, passiv tilstand
Kontooplysninger: angives separat for hver konto

Brug undermappen "filer" til overførte filer. AVG Whitelist FTP understøtter kun en flad struktur—du kan ikke oprette mapper. Hvis du har brug for en struktur med undermapper ("MyFolderl/MyFolder2/abc.exe"), skal du pakke den med et arkiveringsprogram (WinZip, WinRar, 7zip osv.), før du overfører.

Behandlede filer fjernes automatisk fra FTP, og der sendes ikke en bekræftelse på, at de overførte filer er behandlet.

Hvis du oplever problemer under overførslen, skal du give os en detaljeret beskrivelse af dit problem (medtage eventuelle fejlmeddelelser eller logfiler, hvis du har mulighed for det) samt navnet på din FTP-klient og dens versionsnummer. Angiv også navnet og størrelsen på den fil, du forsøger at overføre.

Gør filer tilgængelige til download fra dine servere.

Denne valgmulighed er tilgængelig for kunder, der af en eller anden grund ikke kan bruge AVG FTP Server. Spørg, om denne tjeneste er tilgængelig.

Fortroligheden af udvekslede oplysninger

De indsamlede data bruges primært til automatisk virusanalyse. AVG Whitelist -databasen er et internt system, der kun bruges til malwareundersøgelser. Vi er klar til at underskrive en NDA (vores standard-NDA eller din egen NDA, hvis der er behov for det) for at sikre fortroligheden af de udvekslede oplysninger.

Support

Hvis du har spørgsmål eller anmodninger, kan du gå til vores supportcenter.

Hvis du oplever problemer under overførslen, skal du give os en detaljeret beskrivelse af dit problem (medtage eventuelle fejlmeddelelser eller logfiler, hvis du har mulighed for det) samt navnet på din FTP-klient og dens versionsnummer. Angiv også navnet og størrelsen på den fil, du forsøger at overføre.

Fortsæt til indhold Fortsæt til menu